Rotary E-Club One of Denmark havde til klubmødet tirsdag den 20. februar 2018 indbudt interesserede til et sammentræf i cyberspace om onlinekommunikation med afsæt i platformen Adobe Connect, som den digitale rotaryklub anvender til sine møder - og har stillet til rådighed for brugere i de fem danske rotarydistrikter. Medlemmer fra klubber i fire af distrikterne deltog.
På klubmødet gennemgik e-læringskonsulent Birgitte Rubæk fra www.mindset4it.dk, Adobe Connects anvendelse til onlinekommunikation & videndeling på tre måder:
 
1. Onlinemøder
2. Video-tutorials / videovejledninger
3. Webinar.

 

E-klubbens præsident 2017-18, Henrik Stirø-Larsen, udtaler om 'intercitymødet' i cyberspace:

'E-klubben havde gjort god reklame for dette foredrag, og det virkede. Vi var tyve - skriver 20 deltagere til mødet.

Hvilken succes, det er mere end dobbelt så mange deltagere, som jeg nogensinde før har oplevet til møde i E-klubben.

Hvilket beviser, at hvis vi har de rette varer på hylderne, så kommer folk også til vore møder.'

 

Hele det båndede klubmøde kan bl.a. ses/genses under Diskussionsforum, der findes i øverste felt på forsiden af denne hjemmeside. Her er det også muligt at efterlade kommentarer (reply). Det digitale klubmøde findes desuden på e-klubbens side på www.rotary.dk (hvor det naturligvis kun kan tilgås af rotarianere).