Posted on Dec 20, 2017
En krone i halvårligt klubkontingent vil det koste en rotaracter også at være medlem i Rotary E-Club One of Denmark. E-klubben besluttede på sit årsmøde tirsdag den 19. december 2017 følgende tilføjelse til vedtægterne:
 
(Opdateret 30. januar 2018)
 
'Paragraf 3 (om medlemmer) Stk. 2-a
 
Medlemmer af Rotaract kan optages i e-klubben for et symbolsk kontingent på 1 krone pr. halvår ud over, hvad hvert enkelt medlem bliver pålignet fra Rotary International og distriktet m.m. Klubkontingentets størrelse er helt afhængigt af, at rotaracteren vedvarende også er medlem i en Rotaractklub. Udmeldelse af den pågældendes Rotartactklub vil samtidig medføre justering af kontingentet til e-klubben for fortsat medlemskab i denne.'
 
- Det lyder rigtig godt. Jeg deler den gode nyhed med rotaracterne i Danmark, siger DANIO præsident 17/18 Helene Sloth i en reaktion.
 
E-klubben holder to møder om måneden, den første og tredje tirsdag, kl. 20:15-21:15, på platformen Adobe Connect. Se: www.rotaryeclubonedenmark.com.
Her ser du de faste dele af et rotarymedlem i e-klubben:
 
Kontingent til Distrikt 1480                  197,50 kr. 
Kontingent Rotary Danmark                   75,00 
Rotary Foundation D1480                       75,00 
Rotary Danmarks Ungdomsudveksling  35,00 
Rotary Danmarks Hjælpefond D1480     80,00 
Abonnement på Rotary Norden D1480  30,50
Rotary International                                 240,00
_______
Faste dele af det samlede kontingent   733,00                    
 
Klubkontingent p.t.                                  1067,00
 
I alt pr. halvår                                            1800,00 kr.                                                         
 
SOM ROTARACTER KAN DU ALTSÅ SPARE 1066 KR. PR. HALVÅR I ROTARYÅRET 2017-18 PÅ ET MEDLEMSKAB I E-KLUBBEN.