Rotary E-Club One of Denmark har med virkning fra Rotaryåret 2015-16 udnævnt chartermedlem Ole Eduard Frederiksen, PHF (th.) til honorært medlem som "en påskønnelse af hans virke for Rotarys idealer igennem fire årtier".
 
 
Ole Frederiksen blev overført til Danmarks første internetbaserede Rotaryklub i juni 2013, da hans hidtidige klub, Rødovre-Vanløse RK i distrikt 1470, lukkede.
 
Han kom med på listen over chartermedlemmer i e-klubben, hvor han har været en af den ny Rotaryklubs meget aktive medlemmer indtil en orlov.
 
Udnævnelsen fandt sted på e-klubbens hybridmøde i Glostrup tirsdag den 24. marts, hvor Ole Frederiksen fik overrakt et certifikat på sit honorære medlemskab af klubpræsident Haagen Cumlet.
 
Ole Eduard Frederiksen blev optaget i Rotary den 1. juni 1975.
 
Hvis du har kommentarer til denne story, klik her og send os en e-mail.